Velkommen
til Fjand Badeby

Fjand Badeby er vores idé om at skabe et feriefællesskab på Vestkysten.

Hos os kan du holde din ferie eller din fest, og vi tager også gerne imod grupper på tur. 

Hvad enten du er til det vilde Vesterhav, smukke solnedgange eller lokale hemmeligheder, så er der masser af plads til både oplevelser, afslapning og nærvær.

Surf i Badebyen

Hele sommeren igennem inviterer vi til surfundervisning i Fjand Badeby – for alle niveauer og alle aldre. Uanset om du aldrig har prøvet det før, eller har stået på board før, så er der plads til dig. Alle kan wave-surfe, og vores dygtige instruktør Nina sørger for, at du føler dig tryg og klar til at møde bølgerne.

Vi mødes i Badebyen, pakker boards og udstyr, og bevæger os ned til stranden sammen. Her guider Nina dig trygt ud i Vesterhavet og giver dig en introduktion til både teknik og havets kræfter. Det handler ikke om at være bedst – men om at mærke glæden ved vandet, vinden og fællesskabet i bølgerne.

Sommertoner i Fjand 2025

Sommertoner i Fjand er tre stemningsfulde aftener med musik og fællesskab under åben himmel. I samarbejde med Vores Franske Butik inviterer vi til koncerter med Karl Kristian & Tue West, The Mukherjee Development og Juncker. På plænen foran Badebyen, midt i klitterne og tæt ved havet, skaber vi rammen for nærværende musikalske oplevelser, hvor lyrik, melodi og sommerstemning går hånd i hånd.

Firmatur til Fjand Badeby

Fjand Badeby lægger gerne unikke rammer til, hvis du vil tage dine kollegaer ud af de vante og kombinere det med en tur ud til Vestkysten.

Hos os er der både rum til workshops, netværksgrupper, teambuilding og firmafester, og ønsker du at facilitere et retreat, at skabe et refugium eller holde “workcation”, så kan du også det.

Vi har plads til op til 50 overnattende, og I bestemmer om I ønsker selv at stå for det hele, eller I ønsker at få hjælp til afvikling af os.

Vi samarbejder med lokale kokke og madglade folk, og hjælper gerne med forplejning i løbet af jeres ophold, ligesom vi også gerne byder ind med forskellige aktivitet med afsæt i det, der er tilgængeligt i sæsonen. Det kan eksempelvis være aktiviteter såsom vinsmagning, sanketure, fisketure og østersafari - og vi tilpasser dem gerne med øje for teambuilding.

Når du bor hos os, kan du enten bo i Badebyen eller på Strandfogedgården.

Du er velkommen til at bo hos os et par dage eller endda flere uger, hvis du vil have det hele med.

Badebyen

Badebyen består af 11 hyggelige hytter, der har det allermest nødvendige, samt et stort fælleshus, som alle kan benytte.

I Badebyen er du tæt på fællesskabet og vores aktiviteter, og der er også mulighed for at søge ro i din egen hytte.

God til 1-3 personer.

Strandfogedgården

Vores gamle, stråtækte Strandfogedgården ligger et stenkast fra Badebyen.

Der er fire store, individuelle boliger med plads til mange gæster og rum til at nyde hinandens selskab.

God til større familier og grupper og hvis man er mere end 3.

Aktiviteter og arrangementer

Vi kan godt lide at komme hinanden ved, så vi inviterer gerne både gæster og naboer forbi og indenfor til forskellige arrangementer.

Der er altid masser at lave for både store og små.

Faciliteter

I det store fælleshus i Badebyen er der både stort fælleskøkken, opholdsområde og spil til hele familien.

Der er også vores lille selvbetjente kiosk, Høkeren.

Fjand Badeby ligger midt i den skønneste natur, mellem Vesterhavet, Nissum Fjord og Husby Klitplantage. Her finder du ro, luft og unikke naturoplevelser for børn og voksne.

Når sommeren går på hæld, og de sidste badegæster er rejst, så kan I få Badebyen og Strandfogedgården for jer selv.

I kan leje hele Badebyen til festlige lejligheder, til fordybelse og ro, eller hvis I vil invitere kollegaerne på tur uden for vante rammer.

Skal du holde fest?

Om du skal holde fødselsdag, konfirmation, bryllup eller familiekomsammen, så lægger vi gerne rammer til din fest.

Du kan både vælge at leje stedet og selv stå for resten, eller vi kan hjælpe med at stå for det hele.

Invitér kollegaerne ud

Du kan leje både Badebyen og Strandfogedgården til workshops, retreats, netværksgrupper og firmafester.

Vi hjælper gerne med både forplejning og aktiviteter.

Vores store Strandfogedgården kan du derudover leje som et stort sommerhus hele året rundt.

Sidst opdateret. 10. september 2025

Seneste nyt fra Fjand Badeby

Tag kollegaerne med til Vesterhavet og skab nye rammer for jeres næste workshop, retreat eller firmafest. Fjand Badeby har plads til op til 50 gæster og tilbyder både selvforplejning og fuld service med lokal mad, naturvin og aktiviteter som sanketure, østerssafari, surf og guidede vandringer i Husby Klitplantage.

I bor i hyggelige hytter eller den stråtækte Strandfogedgård og har adgang til fælleshus med pejs, AV-udstyr og møderum. Dagen starter med morgenmad og slutter måske med en dukkert i havet eller en 3-retters middag med vinmenu.

Uanset om I søger ro til refleksion eller nærvær og netværk, skræddersyr vi jeres ophold med fokus på værtskab og vestjysk natur. Kontakt os på info@fjandbadeby.dk og lad os hjælpe jer med at planlægge en firmatur, der styrker både fællesskab og forretning.

Se mere her

“Fjand Badeby er virkelig en perle midt i et autentisk klitområde.

Vi nød det simple liv og fællesskabet, hvor børnene hoppede fra bunkerne på stranden i timevis, vi lavede helt enkle fiskeretter i det lille bitte køkken i hytterne og deltog i en spændende sanketur, langbordsmiddag og naturvinsmagning.

Værtskabet tilfører en ekstra dimension til opholdet”

— Charlotte W.

Du kan læse mere om os og Fjand Badeby lige her, og du kan kontakte os her, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig,
Helle & Jesper