Krabber & Bobler
Fællesspisning med krabbeklør og bobler ad libitum
Tid: kl. 18.00–20.00
Pris: 445,- voksne · 245,- børn
Velkommen til en aften i godt selskab, hvor lokale krabbeklør, bobler og fællesskab er i centrum. Vi dækker op i Fjand Badeby og inviterer til fællesspisning – med hænderne i maden og grin over bordet.
Krabbeklør er en vestjysk specialitet, og på ægte, uhøjtidelig manér sørger vi for friskkogte klør, som gæsterne selv knækker og piller ved bordet. Der er ingen fine fornemmelser – kun god smag, fælles tempo og masser af aioli, citron og hjemmebagt brød ved siden af.
Retterne serveres til deling midt på bordet og suppleres med sæsonens grønt og andre små retter, som varierer alt efter, hvad naturen og de lokale leverandører byder på.
Boblerne – udvalgt og skænket af Ib fra vores Franske Butik – flyder frit hele aftenen. Der serveres ad libitum, så glassene holdes fyldte og stemningen let.
Hvis vejret er med os, nyder vi maden under åben himmel. Ellers samles vi i vores stemningsfulde atrium og spiser ved langbordene.
Tilmelding
Skriv til os på info@fjandbadeby.dk for at reservere plads.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en smagfuld og sanselig sommeraften i Fjand Badeby.