Bag Fjand Badeby står familien Nykjær Jeppesen: Jesper, Helle, Carla, Sylvester og Liv.

Vi er kommet i Fjand i mange år og har begge haft vores opvækst i Vest- og Midtjylland. For os, har dette sted altid været vores helle; med plads til afslapning, familietid og naturoplevelser.

Da vi fik muligheden for at genetablere den gamle, røde feriekoloni i Fjand i 2020, så vi det som en fantastisk mulighed for at skabe et sted, hvor vi kunne dele denne oplevelse med andre.

Med stor og uundværlig hjælp fra familie og venner, renoverede og nyfortolkede vi kolonien — med respekt for det originale udtryk, så Fjand Badeby nu står klar til nye gæster.

I 2023 udvidede vi Fjand Badeby familien med den nærliggende Strandfogedgård, som er den gamle historiske Strandfogedgård i Bjerghuse 50 meter fra Badebyen til større grupper og som sommerhus. Den kan du læse om her.

Vi har i år udvidet vores fælleshus med et atrium, der samler naturen og udeliv omkring Fjand Badeby, som seneste skud på stammen.

Ud over os, er vi så heldige at vores familier også hjælper meget til, så I kan også komme til at møde en af vores forældre når I ankommer, eller møde dem til vores arrangementer.

Alle generationer er kommet meget i Fjand og området heromkring, så vi kommer gerne med inputs til udflugter.

Hvis du vil læse mere om, hvad Badebyen var engang, så kan har vi skrevet lidt om koloniens historie her.

Fjand Badeby er blandt andet skabt med støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond, der står for at udvikle landdistrikterne i Europa.