Sommeryoga & Morgenmad
– En sanselig start på dagen ved hav, klitter og kaffe
Tag dig selv med til en morgen i roligt tempo – med mild yoga ved havet og morgenmad i Fjand Badebys fælleshus. Du vælger selv, om du vil deltage i yoga, morgenmad eller begge dele. Her er plads til både begyndere og øvede, stille sind og friske grin.
Mild morgenyoga med Ane
Uanset om du er kvinde, mand, barn, ung eller lidt oppe i årene, er du hjerteligt velkommen.
Mild morgenyoga er for alle og er en fantastisk måde at starte dagen på.
Yogatimen indeholder milde flows, gode stræk og styrkende stillinger, og afsluttes med en rolig hvilestund (Savasana), hvor krop og sind guides til afspænding.
Det er altid helt okay at holde pause, springe en øvelse over eller lave din egen version – du tilpasser yogaen til dig.
🧺 Du er velkommen til at medbringe din egen måtte, men vi har måtter til alle tilmeldte. Kom i blødt, behageligt tøj og medbring evt. et tæppe og en drikkedunk.
Morgenmad i Badebyen
Efter yogaen dækker vi op til rolig og hyggelig morgenmad i vores fælleshus – i vores lyse atrium hvis vejret kræver det, eller på terrassen hvis solen smiler.
Vi laver en morgenmadstallerken bestående af:
– Hjemmebagte boller m. smør
– Æg, ost fra Thise og marmelade
– Yoghurt med granola eller overnight oats m. kompot
– Friskbrygget kaffe og te
Praktisk info
Sted: Fjand Badeby, Bjerghuse - vi mødes på plænen foran fælleshuset
Tid:
Kl. 8.30: Yoga (ca. 60 min.)
Kl. 9.30: Morgenmad i fælleshuset
Pris:
– Yoga: 80 kr.
– Morgenmadstallerken: 90 kr.
– Yoga & Morgenmad: 160 kr.
Tilmelding skal ske på forhånd.
Husk det er muligt at tilmelde sig både yoga og morgenmad, eller kun en af delene.
🪷 En oplevelse for både krop og sind – med havluft i lungerne og ro i kroppen.
Tilmelding & spørgsmål: info@fjandbadeby.dk

