Sommertoner i Fjand 2026
Vestkysten danner igen rammen om fire stemningsfulde sommeraftener med livemusik. I Den Røde Hal — den gamle fiskeauktionshal i Thorsminde, med fjord og Vesterhav som nærmeste nabo — mødes rå vestjysk atmosfære med musik, mennesker og nærvær.
Bag arrangementet står Fjand Badeby i samarbejde med Vores Franske Butik, der sammen inviterer lokale og sommergæster til aftener, hvor lyd, lys og landskab smelter sammen. Forvent god musik, lokale smagsoplevelser og et glas kølig vin i uformelle rammer ved vandet.
Karl Kristian møder Oscar Muhkerjee i Den Røde Hal
To af dansk musiks mest personlige stemmer mødes på scenen i Den Røde Hal – uden band, uden buffer. Karl Kristian og Oscar Mukherjee stiller sig op som soloartister og spiller for hinanden og for dig. Det bliver en aften med plads til historierne, melodierne og de øjeblikke, der kun opstår, når musikere mødes med gensidig respekt og nysgerrighed - Køb billetter her
Karl Kristian
Karl Kristian er en prisvindende sangskriver fra Hvide Sande – og dermed næsten hjemmebane her ved vestkysten. Han er kendt for vestjysk historiefortælling sat til dragende stemningsmusik: stærkt akustisk håndværk, fængende melodier og tekster, der sidder. Til det levende publikum supplerer han med humoristiske og eftertænksomme fortællinger, der gør koncerten til mere end blot en musikoplevelse.
Hans seneste studiealbum Ventede På Noget, Der Ventede Med At Komme (2025) er samskrevet med Tue West og modtog fire stjerner i GAFFA, der efterfølgende udnævnte Karl Kristian til månedens danske navn. I 2026 udkom Live fra VoxHall, der indfanger bandets energi og er optakt til et nyt studiealbum i 2027.
Oscar Mukherjee
Oscar Mukherjee er forsanger og sangskriver i The Mukherjee Development – et dansk/amerikansk/indisk kollektiv, der leverer poetisk og melodisk americana med rødder i indie, rock og pop. Bandet insisterer på at tage sig tid – både på scenen og i livet – og musikken bærer præg af nærvær, eftertænksomhed og fællesskab.
The Mukherjee Development har siden debuten i 2022 udgivet tre albums: Burnin' Time (2022), Should I Dance For You? (2023) og det seneste Square Up On A Curve, udgivet 22. august 2025. Debuten blev fulgt af ca. 45 shows i Danmark, Sverige og Norge – et stærkt første år for bandet. Nu tager Oscar soloen til Fjand.
To stemmer, ét rum
Karl Kristian og Oscar Mukherjee deler mere end en scene – de deler en tilgang til musik som noget, der fortælles frem for blot spilles. Begge skriver sig tæt på det menneskelige, begge trives i det intime format. Denne aften er en sjælden chance for at opleve dem mødes ansigt til ansigt, uden arrangementer imellem.

